Organisationen Nordkraft
Vi har været her siden 2007
Børne- og ungehjemmmet Nordkraft har fungeret siden 2007. Vores første hus var i Vejgaard, Aalborg og senere fik vi vores dejlige lokaler i Mou. Vi har til huse i et større hus med tilknyttet værksted (Dagfunktionen) og en dejlig have med plads til leg og hygge.
Organisationen tæller forstander, souschef og afdelingsleder samt det faste pædagogiske personale. Vi har faste vikarer, der kan tilkaldes i tilfælde af akutte situationer.
Rollemodeller med ansvar
Vi er rollemodeller, der tør træffe en beslutning – leder eller ej. Vi har alle ansvar, og vi er her alle for at være noget for hver enkelt. Vi har faste teams omkring den enkelte, hvorfor det altid er let og hurtigt for familien og kommunen at få de nødvendige oplysninger og informationer om ethvert behandlingsforløb.
”Hvad vi siger, er hvad vi gør… og vi anvender aldrig magt som pædagogisk virkemiddel!”